Kniplepigen i Vinderup
Nu er jeg vist ved at få lidt gang i siden her.
Det har ikke været let, men der er håb forude.
Her er lidt om mig:
I 1978 lærte min mormor mig at kniple. Hun kunne ikke selv huske ret meget, men med hjælp fra Karen Trend Nissens første bog kom vi igang.
Fra først i 80-erne begyndte jeg på et kniplekurus i Holstebro ved Birthe Andersen. Sidenhen i Vinderup og da underviseren valgte at holde gik vi flere sammen og hjalp hinanden fra efteråret 1993.
Jeg har undervist i flere år på frivillig basis. Siden efteråret 2002 har jeg haft 2 hold i Vinderup med både børn og voksne. Dette giver et godt sammenspil med 2 generation sammen.
Senere fik jeg hold i Gudum og har afholdt emnedage i knipling i både Vinderup og Herning.
Jeg påbegyndte at tage kursusmudulerne til kniplelæreruddannelsen i november 2001 i Horsens.
Det var ikke min mening at tage det i løbet af de knap to år, idet jeg havde fuldtidsjob samtidigt og pigerne var små. Ditte fra 1993, Line fra 1996 og Janne fra 1999. Derfor afsluttede jeg med hold 3 i januar 2005.

Her er mapperne fra alle modulerne med mange mange prøver og timers knipling. Ja, det ser voldsomt ud og det er det også!

Her er mit eksamenstørklæde efter mange timers tegning, da det var et barnedåbsemne, med mellemværk til dåbskjolen, blonde til kjolen og kysen. Herudover til lysmanchetter, barnevognstæppe og dette tørklæde til moderen / gudmoderen. De andre ting var kniplet i små prøver.
Kun tørklædet var helt færdigt. Det er kniplet i silke. Jeg har haft det på til både Ditte og Line's konfirmationer i henholdsvis maj 2007 og maj 2010.
Mine tre piger lærte at kniple, da de var 6 år og har været med siden på forskellig hold både som kursister og hjælere og med på vores udstillinger.
Når jeg har en nybegynder starter jeg med den nye kniplerske og sætter en af pigerne derhen, så der er mere hjælp at hente lige her og nu, men der er også mere OK at lave en fejl overfor et barn end overfor en voksen.
I foråret 2013 har jeg haft 2 hold i Vinderup og et i Gudum ved Lemvig. I efteråret er der allerede 4 helt nye på holdene, som aldrig har kniplet før, og det glæder jeg mig meget til.
Jeg sidder p.t. (9. juli 2013) og kigger på kniplinger et emne kniplekursus på Emmanus Galleri og kursuscenter i Haslev i uge 45/2013 sammen med kniplelærer Else Marie Bjerregård fra Kerteminde. Det er en stor udfordring og meget spændende opgave. Jeg glæder mig meget til emnet "Flamsk Knipling" og har allerede hørt fra en af kursisterne, der var på venteliste til kurset. P.t. er der 20 kniplerske til dette hold, så der er snart fyldt helt op. (Se evt. på deres hjemmeside www.galleri-emmanus.dk)
Jeg har arbejdet med flere emner både i Vinderup, Skive og i Herning. Bl.a. med emnet edderkopper på mange måder med Knipleforeningen i Danmark i april 2012. Dette emne har jeg undervist i siden 10. september 2005. Jeg har været hos knipledamerne i Herning Husflid, hvor vi har et emne hvert år, den første lørdag i januar de sidste 5 år.
Holdet i Herning Husflid bliver næste gang den 4. januar 2014. Emnet dette år bliver juleting. Vi har haft flere emner bl.a. forskellige og anderledes bunde, et med emnet indlægstråde (konturtråd, kædesting og satinbånd) og et andet emne var smykker og Tønderknipling i tykt tråd. Der er ofte en eller to nybegyndere med, så Janne på nu 14 år tager altid med og hjælper de nye med en ekstra hånd.
Jeg tager gerne ud og underviser, hvis I sidder i en kniplegruppe og ønsker dette.
Med kniplehilsen
Lisbeth Burmølle Knudsen
7830 Vinderup
E-mail adr.: burmolle@post.tele.dk
|